onsdag den 27. december 2017

Årets bedste sang 2017

2017 har været et enormt godt musikår. Men den påstand gælder måske mindre i forhold til enkelte ‘hits’, end i forhold til helstøbte albums, uden de helt store ørehængere

I hvert fald er der ikke for alvor en sang der har tiltrukket sig min fulde opmærksomhed i år. Hermed ikke sagt at der ikke har været masser af gode sange,for det har der bestemt - men der har altså mange den helt overvældende ørehænger.

På årets bedste album - Slowdives selvbetitlede comeback - har jeg igen og igen lyttet til ‘No Longer Making Time’, der med sin langsomme fremdrift og guitarklingende omkvæd er perfekt hypnotisk - og passer overdrevet godt til en aften med rødvin på terrassen. Hør den her: https://www.youtube.com/watch?v=tuui8QFhIeM

Sort Sols samarbejde med pop-goth-dronningen Chelsea Wolfe - Life took You For A Freq. (https://www.youtube.com/watch?v=-bm4sClYDZ4) - har den samme hypnotiske kvalitet og The Hundred in The Hands ‘Pale Moon Out’ er en sang jeg havde overset i første omgang, men som jeg efterfølgende er blevet ret hooked på (https://www.youtube.com/watch?v=68F5HwpnTDA).

Amerikanske Boy Harsher lavede et af sidste års bedste album, og med ‘Country Girl’ har de lavet en fabelagtig, kantet og funky ep. ‘Motion’ fra Country Girl ER årets bedste sang -  hør den her: https://www.youtube.com/watch?v=ZeSN4PntOos. I samme genre kom Cold Cave tilbage med med den lette dansable ‘Glory’ og åh, det gjorde godt (https://www.youtube.com/watch?v=68F5HwpnTDA)

I den mere melodramatiske ende af darkwave-genren hjalp Maya Postepski fra Austra (se herunder) Ghost Twin med noget seriøst oomph og den kom der bl.a. ‘The Haunt’ ud af.: https://www.youtube.com/watch?v=yOp2dsIaLjg.

Vi fik ikke en 7’er fra svenske Kite i år, men på Lizette Lizettes ‘Rest’ tager Niklas Stenemo vokalen, og det er næsten lige så godt (https://www.youtube.com/watch?v=85lr3oEQTzI). I den helt mørke ende leverede M‡яc▲ll▲ en rigtig god LP - og i Cabal et sort elektronsik popnummer jeg har hørt igen og igen.

Årets bedst timede udgivelse tog canadiske Austra sig af - Lp’en Future Politics udkom på datoen for Trumps præsidentindsættelse - og sangen af samme navn er med på min liste (nummer to sang på denne video: https://www.youtube.com/watch?v=XAbaKHmqXs4). Også fra Canada, ihvertfald delvist, finder vi Sally Dige Jørgensen, som jeg først hørte om i november - https://www.youtube.com/watch?v=HQIGbuRjQk4. Ligeledes canadiske er Leathers, der med udgivelsen af sammenlagt to numre, ikke lovede mere end de kunne holde. Missing Scene er det bedste nummer af de to - og vækker minder om Curve og Henric de a Cour: https://www.youtube.com/watch?v=aK4_9RcitgU

Zola Jesus’ ‘Soak’ tager man ikke skade af at høre igen og igen  (https://www.youtube.com/watch?v=Xqc4TtqPw7g), og Drab Majestys ‘Too Soon to Tell’ er en af de sange jeg har hørt mest i år (https://www.youtube.com/watch?v=n6GV5C3hiic).

Årets bedste sange i ikke helt tilfældig orden:

  • Boy Harsher  - Motion
  • In Mirrors - Escape From Berlin
  • Slowdive - No Longer Making Time
  • Ghost Twin - Chemical Wedding
  • Drab Majesty - Too Soon To Tell
  • Sally Dige - Holding On
  • THITH - Pale Moon Out
  • Zola Jesus - Soak
  • Sort Sol - Life Took You For A Freq.
  • M‡яc▲ll▲ - Cabal
  • Colder Sea - Young Love
  • Lana Del Rey - White Mustang
  • Lizette Lizette - Rest
  • Fever Ray - To the Moon and Back
  • Blancmange - I Am Chemical
  • Austra - Future Politics
  • John Maus - Walls of Silence
  • The Horrors - Press Enter to Exit
  • Marnie - Lost Maps
  • Page - Krasch

torsdag den 21. december 2017

Årets bedste album 2017

Det har været et udmærket musikår. En del nye kunstnere har lavet strålende albums, og et par fra den gamle garde har leveret overbevisende comebacks og så er der en mellemgruppe som igen og igen holder niveauet højt.

Nye kunstnere: Dansk/canadiske Sally Dige har med ‘Holding On’ lavet et ret fantastisk synth-pop-album. Amerikanske Drab Majesty har med den post-punkede ‘The Demonstration’ løftet niveauet endnu en tand.

På comeback-siden er Slowdives nye album i en klasse for sig. Det er årets bedste plade. Både Goldfrapp og Blancmange er vendt overraskende stærkt tilbage. Og Karin Dreijers comeback som Fever Ray er virkelig vellykket - det bliver en god koncert i det nye år. 

I den gode mellemgruppe står Zola Jesus, EMA (fantastisk koncert) og Austra altid for høj kvalitet, mens Lana Del Rey endnu har til gode at lave en dårlig plade - og jeg mener faktisk at den seneste er hendes bedste.

På listen over koryfæer der ikke har levet op til mine forventninger kan nævnes Depeche Mode der lavede en åndfuld plade uden gode sange på og Jesus & Mary Chain der med Damage & Joy desværre holdt sig på midten af vejen, mens de live på Ottakringer bryggeriet i Wien måske leverede den bedste koncert jeg nogensinde har været til .

Her er min liste i (alligevel ikke helt) tilfældig orden: 
  • Slowdive - Slowdive
  • Zola Jesus - Okovi
  • EMA - Exile In The Outer Ring
  • Lana Del Rey - Lust For Life
  • M‡яc▲ll▲ - M‡яc▲ll▲
  • Fever Ray - Plunge
  • The Horrors - V
  • John Maus - Screen Memories
  • Drab Majesty - The Demonstration
  • Sally Dige - Holding On
  • The Hundred In the Hands - Love in The Black Stack
  • Future Islands - Far Field
  • Austra - Future Politics
  • Birthday Massacre - Under Your Spell
  • Lizette Lizette - Queerbody
  • Ghost Twin - Plastic Heart
  • Sort Sol - Stor Langsom Stjerne
  • Hante. - Between Hope And Danger
  • TSTI - Endings
  • Marnie - Strange Words and Weird Wars
  • Automelodi - Surlendemains Acides
  • Goldfrapp - Silver Eye
  • Blancmange - Unfurnished Rooms
  • Lorde - Melodrama