Igen et ikke overdrevet godt album-år, men selvfølgelig alligevel adskillige rigtig gode udgivelser, når man kigger listen grundigt igennem.
Ikke mange af de etablerede leverede – slet ikke Erasure og Ladytron der trods en god single må finde sig selv uden for listen i år. De ligger nok ca nr. 13-14 stykker, tror jeg.
Andre nævneværdige der kunne ligge på listen er Firefox AK, Soft Metals, Xeno & Oaklander og Dum Dum Girls.
Årets største skuffelse? M83’s længeventede Hurry Up, We’re Dreaming sagde mig desværre intet. Kun introsange, Intro, med Zola Jesus duede for mig.
10:White Sea - This Frontier
Ikke et rigtig album, men kun en ep. Ikke desto mindre en af årets helt store musikalske oplevelser fra sangerinde Morgan Kibby der vare med til at gøre M83's forgående album, Saturdays=Youth til et fabelagtigt album.
9: Zola Jesus – Conatus
Zola Jesus bliver mere og mere poppet – og det er en god ting. Nu mangler hun bare at skrue en håndfuld førsteklasses hits sammen. På Conatus er kun Vessel helt i top, men bundniveauet er højt.
8: When Saints Go Machine – Konkylie
Ligeså ligeglad jeg var med forgængeren, lige så forbavset positiv er jeg over Konkylie. Ikke mindst sange som Kelly og Church and Law er blæandt årerts allerbedste.
7: Skinny Puppy – HandOver
Det er længe siden sidst, men HandOver gav mig lyst til at lufte den gamle tatovering igen. Cullorblind er i top på et album, der bruger den verdensomspændende finanskrise som et middel til at give Skinny Puppy ny luft og nye mål.
6: Small Black – New Chain
Small Black nåede præcis ikke med på sidste års liste – men taler vi helstøbte albums, der emner af 1986 er der ikke meget bedre på banen.
5: Henric de la Cour – Henric de la Cour
Henric de la Cour er åbenbart en legende indenfor svensk goth og nyrock af den slags som svenskerne gør så meget bedre end os danskere – jeg har aldrig hørt om ham før hans debut-solo-album der forener synth, tilgængelig og nyklassisk 80´er sortsyn; ikke mindst på sangen 80’s.
4: Austra – Feel it Break
Jeg ved ikke hvad der er med canadiere og musik som lige rammer mig… men Austra fra Toronto leverer det helt rette mix af 80’er nostalgi og modernitet ,iblandet klassisk sangtræning og vanvittigt ørehængende sange.
3: John Foxx & the Maths – Interplay
Singlen Evergreen er et af mine mest hørte i år overhovedet. John Foxx har været savnet siden han forlod Ultravox i starten af 80érne og for første gang siden først i halvfemserne lyder han som en mand med en fremtid snarere end en fortid.
2: Kindest Lines – Covered in Dust
Jeg aner ikke hvem de er, Kindest Lines, men jeg kan garantere, at de har lyttet til New Order, da de var yngre.
1: Cold Cave – Cherish the Light Years
Ikke overraskende. Jeg synes Wes Eisold, den enarmede mand bag Cold Cave, er alt for sej og når han så samtidig blander popsensibilitet med elektronik og dystre melodier med rod i New Order og Depeche Mode som han gør med Cold Cave, kan det ikke blive meget bedre. Årets bedste plade med afstand.
